Et amerikansk kampfly af typen F-15E Eagle er styrtet ned i Libyen, oplyser den britiske avis, The Daily Telegraph.
Det er endnu ikke fastslået, hvornår det præcist er sket, men det amerikanske militær har bekræftet hændelsen.
Den officielle melding er, at en pilot er uskadt, mens et andet medlem af luftstyrken er ved at komme sig.
De udbrændte rester af flyet blev fundet ved byen Benghazi, der er oprørsbevægelsens højborg. Det var lokale, der reddede piloten.
Tirsdag formiddag sendte The Telegraphs korrespondent, Rob Crilly, først historien ud via sin Twitter-profil med ordene:
"fandt netop et nedstyrtet amerikansk krigsfly på en mark. tror, at en teknisk fejl fik det til at falde ned."
Hvis det pågældende F-15E Eagle-fly er blevet leveret til USA's hær med svagheder, er det producenten Boeing, der har ansvaret.
Kilde: The Telegraph