Af frygt for et angreb fra al-Qaedas har USA dræbt syv mistænkte medlemmer ved et droneangreb tidligt onsdag morgen i Yemen, siger klankilder til AFP.
Angrebet var rettet mod to køretøjer i byen Nasab i Yemens sydlige Shabwa-provins.
Siden 28. juli er 24 mistænkte blevet dræbt ved fem lignende droneangreb.
Tirsdag trak USA og dets allierede deres diplomater ud af Yemen, og hævede i det hele taget sikkerhedsniveauet ved missioner i Mellemøsten.
/ritzau/AFP