Amerikanernes tro på medier er i bund

En meningsmåling fortæller, at et stort flertal af amerikanerne ikke tror på deres medier.

60 procent af amerikanerne har meget lidt eller slet ingen tro på oplysningerne fra de amerikanske nyhedsmedier.

Det viser en Gallupmåling. De 60 procent har lidt eller slet ingen tillid til, at medierne videreformidler i fuldt omfang, præcist og balanceret.

Aldrig før har en meningsmåling vist så ringe tro på medierne, og det sker kort før, at amerikanerne skal til præsidentvalg i november.

Gallup siger, at der ikke før har været så stor forskel i opfattelsen i instituttets målinger om mediernes troværdighed.

De målinger begyndte i 1960'erne.

I 1970'erne havde op til 72 procent af amerikanerne tillid til deres medier.

Det negative syn på medierne kommer i første omgang fra personer, der identificerer sig selv som republikanere eller uafhængige.

Kun 26 procent af republikanerne og 31 procent af de uafhængige udtrykker tillid til aviser, radio og tv.

Blandt demokraterne ser det noget anderledes ud. Her siger 58 procent, at de har tillid til medierne.

Gallup-målingen siger, at 39 procent følger nyhedsdækningen. Det er mere end i fjor, men det er mindre end i 2008 - forud for forrige præsidentvalg - da 43 procent fulgte med.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.