På fjerde dag skal Amagermanden møde i Københavns Byret. Sagen om drabet på den 73-årige Edith Andrup er nu overstået, og i dag går anklageren videre med en ny sag - voldtægten af en 24-årig kvinde på Amagerkollegiet i 2005.
I denne sag er der stærke beviser mod Amagermanden. Man har nemlig fundet hans DNA på en mælkekarton i voldtægtsofferets køleskab.
Men selvom DNA anses som et bevis, der er stærkere end de fleste, er det ikke nok til at bevise Amagermandens skyld i denne voldtægtssag.
"Hvis der er et DNA-spor, og det svarer til den pågældendes DNA-profil, så er det godt nok op ad bakke. Men det beviser jo ikke, at der er begået en voldtægt. Det beviser kun, at den pågældende har været på det pågældende sted," siger professor Gorm Toftegaard Nielsen, der forsker i strafferet og -proces ved Århus Universitet.
Mælkekartonen placerer altså Amagermanden på gerningsstedet, så det vil være et skyldstegn, hvis Amagermanden nægter at have været lejligheden. Men forsvareren kan trække et helt andet kort.
"Hvis den tiltalte siger, 'det er rigtig nok, at jeg har haft samleje med hende, men det var frivilligt,' så er det en helt anden bevissituation," forklarer Gorm Toftegaard Nielsen.
Endnu er det ikke klart, hvordan forsvarer Jakob Lund Poulsen vil forholde sig til beviserne. Han kommenterer nemlig ikke på sagen, mens den er i gang, oplyser han.
Mere sikkert er det, at hvis anklageren skal have Amagermanden dømt for denne voldtægtssag, hvor han med kniv og trusler truede den dengang 24-årige kvinde, skal der flere beviser end mælkekartonen på bordet.
"DNA er utroligt sikkert i forhold til de fleste beviser, men man kan sige, at domstolene vil være meget lidt tilbøjelige til at benytte det som det eneste bevis overhovedet," understreger professor Toftegaard Nielsen.
Man forventer, at der falder dom i sagen mod Amagermanden den 22. december. Han er blandt andet tiltalt for to drab og syv voldtægter.