Gymnasiet bliver mere fastlåst, mindre frit og fokuseret på at uddanne "fodsoldater til konkurrencestaten".
Sådan lyder Alternativets vurdering af den reform, regeringen i øjeblikket forsøger at forhandle igennem med de øvrige partier. Alternativet har på den baggrund som det første parti valgt at gå fra forhandlingerne.
Det er blandt andet regeringens ønske om at indskrænke antallet af studieretninger, der får partiet til at sige stop.
- Vi er grundlæggende imod, at gymnasiet skal være så fastlåst. Vi ønsker, at de enkelte gymnasier skal have frihed til at udbyde de studieretninger, der giver mening for dem, siger uddannelsesordfører Carolina Maier (AL).
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har fra begyndelsen sagt, at hun ønsker et bredt forlig om fremtidens gymnasium. Men det bliver altså uden Alternativet.
Carolina Maier erkender, at partiet ved at forlade forhandlingerne afskærer sig selv muligheden for at påvirke den kommende reform.
- Vi har ikke smækket med døren fra starten. Men regeringen flytter sig ikke rigtig, siger hun og nævner regeringens krav om, at stort set alle skal have matematik på B-niveau.
- Det giver mening for nogen, men hvad med de kreative, kunstneriske uddannelser? Hvorfor skal de have matematik B, spørger ordføreren.
- Gymnasiet skal ikke kun være studieforberedende, det skal også være livsforberedende, mener hun.
- Vi kan simpelthen ikke se os selv i, at gymnasiet skal være et forberedelseskursus til ingeniøruddannelsen. Der sker en ensretning af eleverne, som vi synes er rigtig, rigtig trist.
Ud over at reducere antallet af studieretninger går regeringen blandt andet efter at indføre et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik. Regeringen vil også reformere HF-uddannelsen.
/ritzau/