Mindst tre ugers sommerferie. Og så det løse resten af året: to uger mere, måske endda tre til at fordele over efterår, vinter og forår. Og endelig de mange skæve helligdage i første halvdel af året. Danske lønmodtagere arbejder generelt hårdt, samvittighedsfuldt og effektivt for deres arbejdsgiver, men har også ferie med løn eller optjente feriepenge til de adskillige uger, hvor arbejdet får lov at være arbejde, og hvor der i stedet bruges tid på familie, fritidsinteresser og rejser.

Uforsvarligt

Det har ikke altid været en ret at holde ferie for danske lønmodtagere. Og slet ikke at blive kompenseret for den manglende arbejdsindtægt.

Den første ferielov gældende for det danske arbejdsmarked blev vedtaget i 1938. Med den nye lov fik arbejdere og funktionærer ret til først ni dages ferie med fuld kompensation, og fra 1940 12 dage. Men kompensationen gjaldt kun, hvis man havde været fuldt beskæftiget året forud.

Det var Socialdemokratiet og til en vis grad Det Radikale Venstre, som pressede på for at få loven igennem. Som partier med særlig tilknytning til henholdsvis landets og byernes arbejdsgivere fandt Venstre og Det Konservative Folkeparti, at loven var udtryk for en uforsvarlig rutten med pengene for erhvervene.

Flere ville have luksus

Før ferielovens vedtagelse måtte arbejderklassen nøjes med lørdag aften og den hele søndag i kolonihaven, medmindre de så sig i stand til at betale deres egen ferie.

Det sidste var et stigende antal i løbet af 1920 erne og 30 erne begyndt at gøre. I 1919 holdt 20 procent af de organiserede arbejdere ferie, i 1934 tog 47 procent sig denne luksus. Så behovet for en lov havde klart vist sig.

Den socialdemokratiske arbejderbevægelse fulgte ferieloven af 1938 op med etableringen af Dansk Folkeferie, som var en såkaldt kooperativ virksomhed igangsat af de også dengang pænt store pengetanke i fagbevægelsen. Dansk Folkeferie byggede feriebyer forskellige steder i landet, tæt ved skov, strand og frisk luft. De fagligt organiserede arbejdere kunne i disse feriebyer for en overkommelig sum få sig en uges ferie i nye, luftige og afslappede omgivelser. Med tog, bus eller måske cyklen tungt pakket med ferietøj, sengetøj og sandlegetøj til ungerne gik det så ellers af sted. Ikke luksuriøst, men ferie var det da.

Charter og camping

Gennem årene blev der lagt uge på uge til ferieloven ¿- og sikret gennem overenskomsterne - men de fleste principper er dog de samme. I 1960 erne fik flere og flere arbejdere bil og måske en campingvogn. Og turen gik ikke sjældent til andre strande og skove end de danske. Charterture kom også inden for rækkevidde af stadigt flere lønmodtagere.

Dansk Folkeferie findes stadig, og også her er rejsemålene blevet betydeligt mere eksotiske end Fovrfeldt Ferieby ved Esbjerg, som var den første af slagsen fra slutningen af 1930 erne. Folkeferie, som selskabet nu mundret kalder sig, definerer sig nu som et rejsebureau og konkurrerer med de andre i branchen.

I øvrigt lakker dette års ferie nu snart mod enden for de fleste. Trods stadigt længere ferier, har også vore dages af slagsen sin ende. Hverdagen kalder.