Regeringen er blevet enig med Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en vækstplan for landbruget og fødevareerhvervet, som betyder en halvering af de omstridte randzoner.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) hæfter sig især ved væksttiltagene i planen, som skal styrke det gældsplagede landbrug og fødeerhvervet, hvor blandt andet slagterierne har måtte afskedige mange medarbejdere.

- Det er en god aftale for dansk landbrug og fødevareproduktion. Vi får et historisk skifte i landbruget, så selvejet forsvinder og vi får mulighed for at lave en professionel organisering af landbruget.

- Vi giver nye finansieringsmuligheder, så landbruget og fødevareerhvervet får mulighed for at arbejde sig ud af de problemer, de er havnet i, siger Henrik Sass Larsen.

Han mener ikke, at det er retfærdigt, at Danmarks Naturfredningsforening beskylder aftalen for at gå ud over miljøet ved blandt andet at halvere de såkaldte randzoner.

- Vores målsætning om, at vi skal have orden i naturen er intakt, fastholder han.

Landmændene har været stærkt utilfredse med randzoneloven, som betyder, at landmanden hverken må gøde eller bruge sprøjtegift i et bælte på 10 meter langs vandløb og søer.

Regeringens mål var egentlig, at der skulle etableres 50.000 hektar randzoner. Men i aftalen til en ny vækstplan for fødevarer fremgår det, at arealet af randzoner vil blive halveret til 25.000 hektar.

Det kalder landbruget selv en halv sejr, mens Danmarks Naturfredningsforening kalder regeringens køb på randzoner for en "naturskandale".

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) fastholder dog, at det kunne være gået langt være:

- Nogle havde ønsket, at randzonerne skulle helt væk. Nu sikrer vi, at vi får 25.000 hektar randzoner, som vi kan administrere. Dermed bevarer vi randzonerne, som er et effekt redskab, siger Kirsten Brosbøl.

Ifølge Miljøministeriet er det først og fremmest problemer med at definere, hvad der er et vandløb, som har betydet en reduktion af randzonerne. Det glæder De Konservatives miljøordfører.

- I stedet for at skyde med spredehagl gør vi nu det nu specifikt, så begrebet gælder de steder, hvor der er behov for det. Det er en ny og mere målrettet miljøindsats, siger Charlotte Dyremose.