Ni ud af ti patienter med livstruende diarré kan blive raske af at sluge afføring fra en donor med en sund mave.
Alligevel er det kun en ud af ti europæere, som får en såkaldt fæcestransplantation.
Det viser en kortlægning i 47 lande, som forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag.
Den gode nyhed er, at Danmark er førende i Europa - både når det gælder behandling af og forskning i den livsfarlige tarminfektion clostridium difficile.
Den rammer typisk patienter, der forinden har fået voldsom antibiotikabehandling for eksempelvis for betændelse i urinveje eller lunger og dermed har fået den naturlige tarmflora smadret.
- Vi har fæcesbanker nu både i Aarhus, Odense og Hvidovre, hvor vi samler afføring fra raske donorer. Den laves om til kapsler, som af patienterne i dag er den foretrukne måde at indtage tarmbakterierne på i forhold til kikkertundersøgelse eller sonde, siger Christian Lodberg Hvas, som har været med til at opbygge den første danske fæcesbank.
Han er overlæge ved Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Indtagelsen af en andens raske tarmbakterier er så effektiv, at den ellers ofte dødeligt syge patient tit bliver rask allerede dagen efter.
Det er tidligere undersøgt, at indlæggelsestiden for de alvorligt syge tarmpatienter kan halveres. Det samme gælder hospitalsudgifterne, som faldt per patient i gennemsnit fra 420.000 til 243.000 kroner om året.
Derfor er det ifølge Christian Lodberg Hvas glædeligt, at Danmark på få år er rykket fra 100 til 600 årlige fæcestransplantationer. Også selv om der fortsat er et endnu større potentiale i Danmark.
- Vi er dem, der i Europa behandler flest på denne måde. Men det tager lang tid at indføre en ny behandling som standard. Vi har jo ikke et stort medicinalfirma med et kæmpe markedsføringsbudget i ryggen, som typisk ellers er måden at indføre nye behandlinger på, siger han.
- Men nu har alle danske patienter i hvert fald adgang til behandlingen, uanset hvor de bor i landet.
/ritzau/