Ældre kvinde franarret 123.000 kroner på åben gade

74-årig kvinde var i weekenden udsat for et klassisk tricktyveri og mistede en formue.
Det lykkedes to udlændinge at gøre en 74-årig kvinde 123.000 kroner fattigere.
Det lykkedes to udlændinge at gøre en 74-årig kvinde 123.000 kroner fattigere. Foto: Shutterstorck/Iris/Ritzau Scanpix

Det lykkedes i weekenden en udenlandsk kvinde og en udenlandsk mand, at stjæle en 74-årig kvindes dankort og tømme det for intet mindre end 123.000 kroner.

Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at parret aflurede kvindens pinkode, da hun købte ind i Netto i Storegade i Bramming.

Det skriver JydskeVestkysten.

Da kvinden kom hjem med sine indkøb traf hun parret, som spurgte om vej til sygehuset i Esbjerg.

Senere opdagede kvinden, at hun havde mistet sit Visa dankort, som der var hævet 123.000 kroner på.

- Tricktyvene er nu om dage så professionelle, så der er grund til at advare om, at man skal være meget på vagt, advarer vagtchef Bjørn Pedersen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.