Det er op ad bakke at få flere unge til at satse på at blive elektriker, smed eller tømrer.
I dag viser en prognose fra Dansk Metal, at Danmark om 30 år vil have katastrofal mangel på faglærte.
Derfor bør man overveje at begrænse adgangen til erhvervsskolerne, siger Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Erhvervsskolerne må ikke blive en skraldespand, der samler alle op. Hvis man sætter en adgangsbegrænsning på, bliver det mere fokuserede elever, og man højner skolernes image, siger hun til Newspaq.
Hun understreger dog, at en adgangsbegrænsning ikke kan stå alene.
- Der skal være tilbud til de procenter, der ikke kan komme ind, siger Mie Dalskov Pihl.
Hun kalder det katastrofalt, at kun hver femte ung i dag vælger en erhvervsuddannelse mod knap hver tredje for ti år siden, og efterlyser mere erhvervsvejledning og længere praktikforløb i 7.-9. klasse.
- Måske glemmer man at fortælle, at man kan blive en dygtig ingeniør eller bygningskonstruktør, selvom man starter på en tømreruddannelse. En faglært uddannelse er et springbræt til en karriere, der kan gå mange veje, siger Mie Dalskov Pihl.
Ifølge AE's analyser tager mange unge i dag en studentereksamen, som aldrig fører til noget.
20 procent står stadig med studenterhuen i hånden som 25-årig og har ikke taget en kompetencegivende uddannelse.
- Så er det klart bedre at blive direktør i sit eget tømrerfirma end at blive student uden at komme videre, siger Mie Dalskov Pihl, der mener at mange unge føler sig presset til at vælge det sikre, nemlig gymnasiet.
Hele otte procent af de unge, der i 2011 gennemførte en ungdomsuddannelse, har taget en dobbeltuddannelse.
- Typisk starter de i gymnasiet, fordi de føler, det er det rigtige, og går så bagefter i gang med en tømreruddannelse. Det er en relativ dårlig forvaltning af offentlige midler og betyder, at de unge spilder nogle år, lyder det fra senioranalytiker.
Ifølge Helene Valgreen, formand for Danmarks Vejlederforening, er det reelt ikke muligt for vejlederne at sige til en ung, at han eller hun ikke er egnet til erhvervsskolen.
- Der er en uddannelsespligt i Danmark. De unge skal være i uddannelse. Hvis de hverken skal i gymnasiet eller på erhvervsskole, så skal de have et andet tilbud, og der er slet slet ikke tilbud nok i kommunerne, siger hun.