Elever i grundskolen skal have gennemsnitskarakter på 6 i stedet for 5 for at komme ind på alment gymnasium og handelsgymnasium.
Det er regeringen, SF og DF enige om i ny aftale for ungdomsuddannelserne, som præsenteres sent tirsdag aften.
Derudover afskaffes 10. klasse. Men et 10. skoleår kan stadig tages på eksempelvis efterskolerne.
Det faglige indhold skal minde om det indhold, der er i 10. klasse i dag. Men prøverne fra efterskolen kan ikke - som i dag - bruges til at forbedre karaktergennemsnit.
Der vil være tre muligheder for en gymnasieuddannelse fremover: alment gymnasium (stx), handelsgymnasium (hhx) og et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium kaldet epx. Det erstatter hf.
Den nye epx-uddannelse skal åbne i 2030. Men der bliver mulighed for, at skoler og kommuner kan tyvstarte på reformen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på pressemødet.
Adgangskravet til epx er en bestået afgangseksamen fra grundskolen. For de to øvrige er adgangskravet et karaktergennemsnit på 6.
Det vil stadig være muligt at komme ind på stx og hhx ved at tage en optagelsesprøve. Men kravene skærpes, så niveauet svarer til det nye karakterkrav på 6.
Når det kommer til htx' fremtid, ønsker partierne bag aftalen af "adressere udfordringerne med faldende elevgrundlag".
Der skal nemlig være en "bred geografisk dækning af tekniske gymnasietilbud".
- Dette kan ske ved, at htx integreres i stx-uddannelsen på en måde, dog sådan at velfungerende tekniske gymnasietilbud kan opretholdes, står der i aftaleteksten.
En ekspertgruppe skal se på, om det er "hensigtsmæssigt at integrere htx i stx".
Aftalen ligner i store træk det udspil, som regeringen kom med i oktober sidste år.
Det skærpede karakterkrav træder i kraft parallelt med epx'en. Det vil altså gælde for optaget til skoleåret 2030/2031.
Alternativet var med i forhandlingerne i slutfasen, men blev siet fra mandag, hvilket partiet er utilfreds med.
De Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance forlod forhandlingerne i slutningen af januar.
Trioen har sammen med De Radikale, som ikke var med i forhandlingerne, opfordret regeringen til at komme med et nyt reformudspil.
Kort fortalt mente partierne, at regeringens reformudspil var for uoverskueligt og til mere skade end gavn.
Stod det til partierne, burde en kommende reform i højere grad tage udgangspunkt i de eksisterende uddannelsestilbud, og den skulle indfases forsøgsvist.
Kritikken prellede dog af på børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som altså har lavet en aftale med SF og DF.
/ritzau/