Grænsen for abort ligger fast. En rundringning til medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg, som Berlingske Tidende har foretaget, viser således, at der ikke er flertal for at ændre den nuværende abortgrænse fra 12 til 18 uger.

Fødselslægerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har ellers argumenteret for at grænsen hæves, fordi nakkefoldsscanninger, der kan afsløre om der skulle være alvorlige problemer med fostret, normalt først foretages i uge 13. Og så skal kvinderne først have en godkendelse fra de regionale abortråd for at få lov at få foretaget en abort.

Det mener blandt andre sundhedsordfører for de Konservative, Helle Sjelle, dog ikke er grund nok til at ændre reglerne:

»Det nuværende system ser ud til at fungere udmærket, så der skal meget stærke argumenter til for at ændre på det,« siger hun til Berlingske Tidende.

Det erklærer både Venstre, De Radikale samt Socialdemokraterne sig enige i:

»Abort er en alvorlig sag, og går vi op til 18 uger for alle, så er vi betænkeligt tæt på grænsen for, hvornår et foster kan overleve,« siger sundhedsordfører Jens Peter Vernersen (S).

Overlæge Helle Meinertz, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og leder af Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital, holder dog fast i, at grænsen bør gå ved 18 uger.

»I 92 procent af tilfældene får kvinder alligevel tilladelse til at få abort efter 12. uge af abortnævnet, så hvorfor overhovedet bruge penge på at forlænge processen. I forvejen er en abort en tung beslutning, og det er det uanset om man er fem, syv eller 12 uger henne,« siger Helle Meinertz og påpeger, at nogle kvinder efter et afslag tager til udlandet og får foretaget en abort der.

I næste uge afleverer Etisk Råd sin indstilling til, hvor abortgrænsen i Danmark bør gå.