Flere skraldespande. En til aviser, en til glas, en til plastik, en til farligt affald og en til kartoffelskræller og andet vådt køkkenaffald.
Regeringen vil have danskerne til at være mere omhyggelige, når de sorterer deres skrald, men opgaven er svær, viser erfaringer fra Aarhus Kommune.
Fra 2001 til 2004 var kommunens 300.000 husstande udstyret med poser til det våde køkkenaffald. Men ifølge kommunens affaldschef, Bjarne Munk Jensen, opnåede kommunen ikke den miljøgevinst, som man havde forventet.
Det konkluderede en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
- Der kunne stort set ikke dokumenteres nogen miljøeffekt af ordningen, og derfor valgte et enigt byråd at lukke den ned igen, siger Bjarne Munk Jensen til Ritzau.
Han henviser til, at det grønne affald skulle forbrændes på et biogasanlæg, men at rapporterne viste, at energieffekten i form af varme og elektricitet var lige så højt på et traditionelt forbrændingsanlæg.
- Dermed fik vi ikke noget ud af de 20 millioner kroner, som kommunen årligt brugte på systemet, siger Bjarne Munk Jensen.
På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) siger professor Thomas Astrup, institut for vand og miljøteknologi, at der generelt mangler dokumentation for miljøgevinsterne ved affaldssortering.
For eksempel kan noget af den plastik, som frasorteres, være af så dårlig kvalitet, at den slet ikke kan genbruges.
- Intentionerne både herhjemme og i EU er gode, men vi har en udfordring med at dokumentere gevinsterne, siger Thomas Astrup.
Og det er nødvendigt, hvis borgerne skal overbevises om, at de skal sortere, siger formand for Parcelhusejernes Landsforening Allan Malskær.
- Folk synes, at de i forvejen har mange containere stående og er samtidig bekymrede for, at de via ejendomsskatterne kommer til at betale endnu mere. Derfor er en større forståelse nødvendig, siger Allan Malskær.
/ritzau/