Hvis man tror, at et postbud møder på arbejde og sorterer sin post, drikker en kop kaffe og stiger på cyklen for at uddele breve til de samme borgere på den samme rute hver eneste dag - ja, så kan man godt tro om.
Dagligdagen i postvæsenet har forandret sig markant. Maskiner sorterer posten, postbudene skifter ruter. Og de har langt færre kolleger end tidligere.
I flere år har økonomien i PostNord været under pres, og det har medført rationaliseringer og fyringer.
Der er arbejdet hårdt for at få økonomien på ret kurs. Så da PostNord fremlagde et historisk dårligt regnskab i sidste uge, kom det som lidt af et chok for medarbejderne.
Det fortæller formanden for brancheudvalget 3F-Post, Lars Chemnitz.
- Det seneste regnskab er en mavepuster. Brevene er faldet markant i fem-seks år, og det har betydet omstilling på omstilling, forandringer, flytning af postkontorer og ændringer af produktionsmetoder i ét væk.
- Og nu er situationen endnu mere alvorlig. Det er tungt, siger han.
Postbudene er trætte. Og de har svært ved at se, hvad PostNord kan gøre yderligere for at rette op på koncernens økonomiske krise.
- Vi har været dybt involveret i samarbejdet med ledelsen både lokalt og centralt, og det er en kropumulig opgave at følge med, siger Lars Chemnitz.
Han henviser til den digitale udvikling, som udfordrer brevposten.
- Lige nu rækker vores fantasi ikke til at se, hvad der skal til.
PostNord er ejet af den danske og svenske stat. Regnskabet for selskabet viste for 2016 et underskud i den danske forretning på 1,9 milliarder svenske kroner. Og flere underskud er på vej, varsler koncernen.
Især siden 2011 har selskabet i Danmark været i en negativ udvikling.
- Det har været slidsomt at være i en konstant forandring i en årrække, hvor der gang på gang er afskediget kolleger. Det er lang tid at være på vej ned ad bakke, siger Lars Chemnitz.
/ritzau/