Skuespilleren Thomas Bo Larsen trækker sig fra Vild med dans efter en forstuvning i det ene knæ.
Det oplyser TV2 mandag.
- Det er brandærgerligt, siger Thomas Bo Larsen, som til premiereshowet i fredags ellers fortalte, at han regnede med at kunne svinge stængerne igen ugen efter.
Men en konsultation på skadestuen på Bispebjerg Hospital og sportsmassøren på Vild med dans-showet har sat en stopper for de planer og tvinger den 48 årige skuespiller til at trække sig.
- Det er vi selvfølgelig kede af, da vi er sikre på, at Thomas ville have været en fantastisk deltager.
- Hvordan vi gør fremadrettet, vil vi bruge de næste par dage på at beslutte, siger TV2s underholdningschef, Gitte Madsen.