Hvis for eksempel en socialpædagog får et traume eller en depression efter vold på jobbet, så er det mere end almindeligt svært for ham at få anerkendt sygdommen som erhvervssygdom.

Nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at kun 210 ud af 5.099 har fået anerkendt deres psykiske skade som erhvervssygdom i 2013. Det svarer til bare fire procent.

"Chancen for at få anerkendt en psykisk sygdom er mikroskopisk. Sagerne falder for tit ud til forsikringsselskabets fordel. Jeg oplever, at Arbejdsskadestyrelsen har en decideret borgerfjendsk praksis," siger Mads Krøger Pramming, der er advokat med speciale i arbejdsskadesager.

Kritikken kommer kort tid, efter at Kammeradvokaten har undersøgt og kritiseret Arbejdsskadestyrelsen.

Kritikken er så hård, at flere partier nu kræver, at ministeren iværksætter en kulegravning af hele området.

Statens egen advokat, Kammeradvokaten, har blandt andet konkluderet, at der i 38 ud af 98 undersøgte sager sker meningsforstyrrende fejl. Det svarer til, at der er fejl i cirka fire ud af ti sager.

Derudover vil 27 af styrelsens 98 afgørelser om erhvervsevnetab ikke holde i retten, og andre sager vil blive hjemvist.

"Der er en enorm stor chance for, at der er fejl i sagsbehandlingen. Det er sørgeligt, at tilskadekomne må hyre en advokat for at sikre sig mod fejlagtige afgørelser. Der er noget riv-rav-ruskende galt i den styrelse," siger advokat Mads Krøger Pramming, der også foreslår en større kulegravning af styrelsens arbejde.

Advokat: Syge snydes for erstatning

Advokaten undrer sig over, at Kammeradvokaten kun har gennemgået 98 sager, når Arbejdsskadestyrelsen årligt træffer over 100.000 afgørelser.

"Jeg kunne godt tænke mig at se en uafhængig advokat undersøge 1.000 sager, der ikke kun handlede om tab af erhvervsevne. Der er for mange tilskadekomne, der har krav på erstatning, der ikke får nogen økonomisk kompensation," siger Mads Krøger Pramming.

FOA og Brandfolkenes Cancerforening er enige. De forlanger nu, at Arbejdsskadestyrelsen genoptager de sager, hvor brandmænd har fået nej til erstatning for kræft.

Ifølge de to organisationer er den nemlig også gal med de fysiske erhvervssygdomme.

"Hvis der er nogen anstændighed i arbejdsskadesystemet, så skal sagerne om brandkræft genoptages. Myndighederne har stillet de forkerte spørgsmål og afgjort sagerne på et elendigt grundlag. Det er dybt foruroligende," siger Reiner Burgwald, der er sektorformand i FOA.

Kun en ud af 143 brandmænd har fået anerkendt kræft som erhvervssygdom til trods for, at international forskning viser, at jobbet som brandmand giver en forhøjet risiko for cancer.

Krav fra fire partier: Kulegrav området

Flere beskæftigelsesordførere på Christiansborg opfordrer nu beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at kulegrave Arbejdsskadestyrelsens arbejde.

Eigil Andersen fra SF er en af dem.

"Det er chokerende, at Kammeradvokaten har fundet fejl i så mange sager. Jeg er meget urolig for, at der er syge og tilskadekomne, der har fået afslag på et forkert grundlag. Der er behov for at få kulegravet flere sager," siger beskæftigelsesordføreren.

Eigil Andersen mener sågar, at det bør overvejes, om de, der har fået en fejlagtig sagsbehandling, skal have et ekstra plaster på såret - i form af en økonomisk undskyldning.

Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti står også bag kravet.

"Det er fornuftigt at få undersøgt sagerne til bunds. Det er syge mennesker, der er tale om her. Så må vi diskutere hvor langt tilbage i tiden, sådan en undersøgelse eller kulegravning skal gå," siger Bent Bøgsted (DF), der er næstformand for Beskæftigelsesudvalget.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen var fredag ikke at træffe for en kommentar.