Du er en traumatiseret flygtning.
Sådan lød begrundelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, der gav afslag til en rengøringsassistent, som havde fået en psykisk arbejdsskade.
Kvinden havde bare aldrig været på flugt fra noget som helst.
Sager om danskere med arbejdsskader er smækfulde af fejl.
Sådan lyder flere juristers beskrivelse af den måde, som Arbejdsskadestyrelsen sagsbehandler på.
I dag kan Avisen.dk fortælle om en kræftdød brandmand, hvis pårørende har fået nej til erstatning. Begrundelsen var, at han havde prostatakræft, og at den ikke kunne relateres til jobbet. Han døde af blærekræft.
LÆS OGSÅ: Sygt? Tog fejl af blære og prostata
De mange fejl betyder ifølge juristerne, der har speciale i arbejdsskadesager, at det langt fra er alle, der får den erstatning, som de har krav på.
"Der er sager, der ikke bliver anerkendt, der burde anerkendes," vurderer Birgitte Filtenborg, der er advokat ved Elmer & Partnere.
Og det er ikke bare dyrt for de tilskadekomne. De samfundsmæssige udgifter ved de mange fejl koster, påpeger advokat.
"Den overfladiske sagsbehandling må medføre mange flere klagesager. Det er dyrt for samfundet. Hvis det blev gjort grundigt og rigtigt første gang, ville det spare alle for en masse ressourcer," siger Mads Krøger Pramming, der er advokat ved Kroer & Pramming.
LO: Dybt urimeligt
Og det er mange penge, der er tale om.
Hvis en mand eller kvinde med en middelindkomst bliver førtidspensioneret på grund af en arbejdsskade, har han eller hun ret til en erstatning i millionstørrelsen.
Hvis den tilskadekomne er blevet invalideret i mindre grad, kan en erstatning let løbe op i mange tusinde kroner og betaling af udgifter til behandling.
Det får nu fagbevægelsen til at kræve, at styrelsen strammer op.
"Det er dybt urimeligt, at mennesker, der kommer til skade, mens de passer deres arbejde, får afgjort deres sager på et fejlagtigt grundlag," siger Lizette Risgaard, der er næstformand i hovedforbundet LO, som repræsenterer knap 900.000 arbejdende medlemmer.
"En pølsefabrik" i problemer
Kritikken af, at Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling er sjusket og sommetider decideret forkert, overrasker ikke Hans Bøgesvang Riis.
Den tidligere sagsbehandler i selvsamme styrelse skrev i efteråret en kronik, hvori han kaldte den offentlige myndighed for "en pølsefabrik", fordi de ansatte - ifølge ham - i høj grad var styret af urimelige måltal.
"Der er utvivlsomt nogle tilskadekomne, der falder igennem sikkerhedsnettet. De kunne have fået en erstatning, men fordi de havner hos en strammer med stress, får de afslag," siger han.
Kronikken skabte så meget debat, at Arbejdsskadestyrelsen selv bad Kammeradvokaten om at gå ind i sagen. I øjeblikket er Folketingets Ombudsmand ved at undersøge styrelsens metoder.
Men selvom Arbejdsskadestyrelsen udadtil har handlet, har det tilsyneladende ikke ændret noget for de tilskadekomne.
De tilskadekomne betaler dyrt
De mange fejl betyder, at borgere med skader presses til at hyre advokater for overhovedet at have en chance.
"Det er ikke rimeligt, at det kræver advokatbistand at have en sag til behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Det er jo en udgift, den skadelidte ikke kan få dækket," siger advokat Birgitte Filtenborg.
Desuden gør det ondt på tilskadekomne og pårørende, hvis der er fejl i sagsbehandlingen. Ifølge de to jurister føler de ofte, at styrelsen ikke tager dem alvorligt.
"De tilskadekomne bliver meget kede af det. De føler sig utrygge," siger advokat Mads Pramming.
Styrelse: Vi vil blive bedre, men ikke nu og her
Arbejdsskadestyrelsen afviser kritikken, men vil ikke medvirke i et interview.
Myndigheden vil afvente undersøgelsen fra Kammeradvokaten, før den griber ind.
"Hvis vi på baggrund af Kammeradvokatens undersøgelse bør forbedre vores procedurer og kvaliteten af vores sagsbehandling, så sætter vi naturligvis alle sejl ind på dette. Det er vigtigt, at der ikke kan sås tvivl om Arbejdsskadestyrelsens arbejde," skriver vicedirektør Jesper Hartvig Pedersen i et skriftligt svar til Avisen.dk.
Mission
Arbejdsskadestyrelsen arbejder for mennesker, der er kommet til skade.
Visioner
- Vi vil sikre stor tilfredshed hos brugerne
- Vi vil medvirke til, at flest muligt fastholdes på arbejdsmarkedet
- Vi vil være den bedste arbejdsplads for den enkelte medarbejder
Værdier
- Dialog
- Samarbejde på tværs
- Ansvarlighed
- Effektivitet
Kilde: Arbejdsskadestyrelsen