Det er en myte, at arbejdsgivere ikke vil ansætte unge med pletter på straffeattesten.
En ændring i loven har ellers gjort, at godt 1.300 førstegangskriminelle i alderen 15-17 år nu slipper for en plet på straffeattesten, fordi de kun har begået småkriminalitet.
Men disse unge havde fået job alligevel, mener ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Flemming Dressen.
"Arbejdsgivere i deres sociale medansvar ansætter mange folk, der har noget på straffeattesten," siger han til Newspaq.
Ifølge formanden for Folketingets Retsudvalg, SF's Anne Baastrup, var loven nødvendig, fordi arbejdsgiverne kun kigger på straffeattesten.
"Hvis en ung mand eksempelvis blev snuppet med en cykel, som ikke var hans egen, så var det ensbetydende med, at han ikke kan blive ansat i et helt almindeligt arbejde ti timer om ugen. Altså arbejdsgiverne er gået fuldstændig over gevind, og så bliver vi andre jo nødt til at sige nej, nu stopper vi lige og tager det helt med ro," forklarer hun til Newspaq.
Det afviser Flemming Dressen, som mener, at ændringen er virkningsløs.
"Jeg tror ikke, at det er noget, som har den store effekt på arbejdsgivere, for i forvejen er de meget påpasselige med at bruge straffeattester ved ansættelse," siger han.
I stedet for at slette forbrydelsen skulle man derfor hellere skrive udførligt, hvad de unge har gjort, mener Dansk Arbejdsgiverforening.
"Hvis et ungt menneske skal have en chance og skal ind i de rette rammer igen, altså have den berømte "nye chance", så er det meget vigtigt, at man ved, hvad vedkommende har med i bagagen," siger ansættelsesretschefen til Newspaq.
I dag står der hvilken paragraf, som den unge har overtrådet i straffeloven, men det uddybes ikke, hvad den konkrete forbrydelse er.
De nye regler betyder, at den første lovovertrædelse ikke noteres på straffeattesten, medmindre overtrædelsen er så alvorlig, at den udløser en ungdomssanktion, en behandlingsdom eller en ubetinget fængselsstraf, skriver Avisen.dk.