Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen behøver ikke at frygte, at Skat kommer efter ham efter at hans arbejdsgiver, Venstre, har valgt at betale Statsministeriets udgifter til leje af rygekabinen tilbage.
Det vil nemlig ikke foretage sig mere i sagen.
Det oplyser Skat til Newspaq, uden at de i øvrigt ønsker at kommentere den konkrete sag
Årsagen er, at situationen er så speciel, skriver Skat i et skriftligt svar.
"Ud fra de oplysninger, som vi har fået gennem medierne, er sagen tilsyneladende så usædvanlig og speciel, at et forsøg på at kommentere den generelt og på et ufuldstændigt grundlag også vil være eller blive opfattet som en kommentar til den specifikke og konkrete situation," lyder det.
Dermed undgår Lars Løkke at betale skat af de 110.000 kroner som rygekabinen har kostet Venstres partikasse.
I andre tilfælde ville det blive betragtet som at modtage en gave fra sin arbejdsgiver og et så stort beløb skal man betale skat af, har flere eksperter i dag fastslået.