Bedre lektiehjælp, flere udflugter og masser af dygtige lærere.

Hvis man vil hjælpe landets ghettoområder, som er præget af fattigdom, så bør man sætte ekstra meget ind for at hjælpe børnene.

Det mener lektor Morten Ejrnæs, der arbejder med sociale problemer, integration og fattigdom på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

"Hvis man vil holde børn og unge ude af kriminalitet og andre problemer, der kan være, når man er fattig, så skal man give de skoler, der har mange udsatte og fattige børn, flere penge," siger han og forklarer:

"Flere penge vil betyde flere lærere og flere aktiviteter, som børnene ellers er afskåret fra, fordi deres forældre er fattige. F.eks. at arbejde med computere og tage på udflugt. Dermed vil man også kunne fastholde børnene i uddannelsessystemet, hvilket naturligt er en fordel i forhold til, at de senere skal have et arbejde," siger Morten Ejrnæs.

Hans udtalelser kommer i kølvandet på dagens debat om fattigdom, som en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med baggrund i tal fra Danmarks Statistik skød i gang. Den viser, at hver fjerde beboer i landets tre største ghettoområder lever under OECD's fattigdomsgrænse. Tilbage i 2002 var det "kun" hver syvende.

Og hvis man vil bekæmpe den fattigdom, skal man også sætte ind over for de mange voksne, som er på starthjælp, kontanthjælp eller andre sociale ydelser, lyder det fra både Morten Ejrnæs og tidligere formand for regeringens Programbestyrelse mod ghettoisering, populært kaldet Ghetto-kommissionen, Jørgen Nue Møller.

"Hvis man skal hjælpe de voksne i arbejde, er det vigtigt at have et effektivt, udadgående anvisningsorgan, der møder folk, hvor de er, og ikke venter på, at folk kommer ind på rådhuset," siger Jørgen Nue Møller, der f.eks. synes, det er en god idé med jobcentre placeret midt i de socialt udsatte boligområder.

De mener begge, at det stigende antal fattige i høj grad hænger sammen med, at regeringen har skåret i de sociale ydelser, så flere f.eks. er kommet på starthjælp.

"Tiden er kommet til, at beskæringerne i overførselsindkomsterne skal revurderes. Der er for mange børn, der vokser op i for fattige kår i de udsatte områder," siger Jørgen Nue Møller.

Sammen melding kommer fra Morten Ejrnæs.

"Der er ingen tvivl om, at fattigdommen paradoksalt nok er vokset i en periode, hvor vi ellers har haft stigende velstand, nemlig frem til 2008. Grunden til en del af denne fattigdom er, at man har lavet bl.a. 450 timers-reglen og kontanthjælpsloften, og så er det klart, at folk ryger under fattigdomsgrænsen. De her mennesker er reelt fattige og har en række afsagn. Vil man undgå det, så skal de ydelser afskaffes," siger han.

Venstres boligordfører Louise Schack Elholm sagde tidligere i dag, at hun ikke anerkender fattigdomstallene, som AE-rådet er kommet frem til, da hun mener, rådets rapport er støttet af Socialdemokraterne og dermed har farvede konklusioner.

Hverken Morten Ejrnæs eller Jørgen Nue Møller mener, at man skal betvivle undersøgelsen.