Endnu et universitet er blevet ramt af en bedragerisag i milionklassen.
Østjyllands Politi efterforsker nu en sag om muligt bedrageri for mange millioner, som en 49-årig tidligere forskningschef har begået på Aarhus Universitet, skriver Politiken.
Sagen skal være en af de største af sin slags herhjemme. Det skal være lykkedes den 49-årige at bedrage ved at lave falske fakturaer. Efterfølgende er et beløb i omegnen af tre millioner kroner blevet overført til en konto i USA.
Den mistænkte var i en periode gæstelærer på et universitet i USA.
Sagen følger i kølvandet på den kendte Milena Penkowa bedragerisag fra København.
Kilde: Politiken.