En tysk fisker kom i går i havsnød i Isefjorden ved Orø. Det lykkedes ham at kravle op på en sten og ringe hjem til konen efter hjælp.
Den tyske fisker, iført waders, stod i aftes ved kysten og fiskede. Og mens han bevægede sig længere ud i vandet, blev han overrasket af højvande.
Men det lykkedes ham at finde en sten at kravle op på så han kunne ringe til sin kone.
Hun fik fat på Falck, som havde held til at redde manden i land med båd, inden en redningshelikopter nåede frem.
Han blev sendt videre til Holbæk sygehus, da han var både kold og forkommen.