Der ligger en krøllet kvittering på et kontor i Pentagon.
Det handler om Irak, står der med små bogstaver. Om lønninger til brug for lokalt ansatte under krigen. Og så står der ikke mere, bortset fra beløbet på imponerende 320,8 millioner dollars - svarende til godt halvanden milliard danske kroner, som blev hævet på den amerikanske konto.
Ingen ved i dag, hvor pengene er endt.
Eksemplerne er mange:
Et andet notat viser 11,1 millioner dollars, der blev hævet af amerikanerne og udbetalt et sted i Irak. Ingen ved dog præcist af hvem eller til hvem.
Og en check på 5,6 millioner dollars blev sendt til en irakisk erhvervsmand, uden nogen kan svare på hvorfor.
Højst sandsynligt svindel
Samlet set er omkring 15 milliarder dollars, 73 milliarder kroner, brugt i Irak uden, at det har været muligt at finde en fornuftig forklaring, lyder en forsigtig vurdering fra det amerikanske forsvars hovedkvarter Pentagon, der har gennemtrævlet flere tusinde bilag uden stempler, godkendelser eller forklaringer.
»Vi ved ikke, hvad vi har fået for pengene. Vi ved det simpelthen ikke,« fortalte Mary L. Ugone fra Pentagon foran den amerikanske kongres for få dage siden.
Beløbet er formentlig langt højere, da rapporten kun er en stikprøve af de milliarder, der er brugt til indkøb hos lokale leverandører under krigen i Irak ¿ og ikke engang inkluderer de seneste to år.
Det er første gang, at Pentagon har erkendt, at pengesedler i begyndelsen af Irak-krigen - bogstaveligt talt - bliver smidt omkring på store paller. Ifølge bunken af kvitteringer fra krigen er nogle af de forsvundne penge gået til telefoner, maling, Nissan-biler, vandflasker, madrasser, maskinkanoner og håndgranater. Men det kan bare ikke dokumenteres.
Pengene kunne lige så godt være ført ud af landet eller brugt af oprørsgrupper mod amerikanerne, erkender Pentagon, der finder det »højst sandsynligt,« at svindel og snyd har fundet sted på organiseret niveau.
Uden kontrol
Rodet med bilagene er seneste afsløring, der viser amerikanernes manglende plan for tiden i Irak efter Saddam Hussein.
Det gælder også penge, som er sendt til venner i koalitionen: Briterne har i løbet af krigen fået 330 millioner, Polen 220 millioner og Sydkorea cirka 100 millioner kroner, som det, trods gentagende henvendelser til både landene og til de ansvarlige, ikke har været muligt at få en forklaring på.
Også i våbenregisterne er der rod. 13.508 tunge maskingeværer, rifler og granatkastere skulle være overgivet til irakerne, viste en anden undersøgelse i november. Men irakerne har kun modtaget 796 våben, og de resterende 12.712 ved ingen, hvor er.
»Da vi gav våbnene videre skete det uden, at der blev holdt en ordentlig kontrol,« erkender Gary Comerford, talsmand for Forsvarsministeriet, ifølge Washington Post.
Enkelte steder har amerikanerne dog fundet grundige kvitteringer. For eksempel én, hvor forsvarsministeriet betalte 32 millioner dollars for at få bygget en irakisk militærpost i den vestlige Anbar-provins. Her er alle de nødvendige stempler.
Men militærposten er aldrig bygget. Ikke én eneste spade kom nogensinde i jorden. Fundamentet blev aldrig støbt.
Pengene er i dag væk. Det er krigen ikke.
Kaare Sørensen skriver fra New York.