Den voldsomme tsunami, der har ramt Japan efter de voldsomme jordskælv, har sendt tusinder i uvished. Mindst 88.000 mennesker er meldt savnet.
Den op til ti meter høje bølge rev huse, biler og skibe med sig, da den med voldsom kraft ramte Japans kyst. Det officielle japanske nyhedsbureau Kyodo melder nu om cirka 1.000 døde.
Der rapporteres om hundredvis af lig, der flyder rundt langs kysten ved byen Sendai.
Japans premierminister Naoto Kan har fået etableret et nyt hovedkvarter efter kaoset. Nu sættes fly og skibe ind for at redde folk i tsunamiens kaotiske efterveer, skriver Kyodo.
"Ødelæggelserne har ramt et stort område især i landets nordøstlige del. Vores regering vil gøre alt for at sikre folks sikkerhed og minimere jordskælvets ødelæggelser," siger Naoto Kan ifølge Kyodo.
Senest er Japan blevet ramt af en række kraftige efterskælv.
Kilde: Kyodo