Knap 8000 mennesker fik i 2016 tildelt et dansk pas og statsborgerskab i Danmark.
Det gælder helt præcis for 7773 udlændinge, oplyser Danmarks Statistik mandag.
Dog fremgår tallet ikke af den officielle tabel. Tværtimod peger den på en tredobling i form af 15.028 personer, der formelt kunne kalde sig nye danske statsborgere.
Men det er misvisende. Årsagen er et efterslæb fra 2015 og før, forklarer Henrik Bang, der er kontorchef i Danmarks Statistiks afdeling for Befolkning og Uddannelse.
I alt 7255 mennesker fik således tildelt et dansk statsborgerskab, før kalenderen viste 2016, men fremgår først nu af statistikken.
Langt størstedelen af dem fik de påkrævede stempler i løbet af 2015. Det drejer sig om 7165 personer.
Skræller man efterslæbet af 2016's tal, rammer man de 7773 nye statsborgere.
De seneste ti år har antallet af tildelte statsborgerskaber ligget på mellem knap 2000 og godt 6000. Dermed er der for 2015 og 2016 tale om en markant stigning.
Det er dog ikke unormalt, at tallene svinger, lyder det fra Henrik Bang.
- Der kan være flere forklaringer på stigningen. Dels er der kommet mulighed for dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det har en betydning. Dels har en del flere fra østeuropæiske lande fået statsborgerskab, siger han.
Ifølge Henrik Bang kan der også være et efterslæb for 2016, der vil kunne aflæses i tallene for i år.
Udenlandske statsborgere kan kun blive tildelt dansk statsborgerskab ved lov. Normalt vedtager Folketinget to lovforslag af den type om året.
Udlændinge, der ønsker et dansk pas, skal opfylde en række krav. Ofte skal de bestå en indfødsretsprøve. Den dokumenterer deres kendskab til dansk kultur, historie og samfundsforhold.
Kravet gælder dog ikke alle, der søger om et dansk pas. For eksempel er der mere lempelige regler for nordiske statsborgere.
/ritzau/