På trods af en massiv højkonjunktur, lav arbejdsløshed og politiske initiativ i de seneste 15 år står en stor del af danskerne stadig uden for arbejdsmarkedet.
Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Momentum, Kommunernes Landsforenings magasin.
Sidste år stod hele 699.025 danskere i den arbejdsdygtige alder ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Til sammenligning med 1995 er det kun 3.500 færre, selvom der imellem har været en stor højkonjunktur og faldende ledighed.
Jørgen Søndergaard, direktør for SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd og tidligere formand for regeringens arbejdsmarkedskommission, dumper den overordnede politiske indsats for at få de mange ud på arbejdsmarkedet.
"Det er deprimerende lidt, at det er lykkedes at forandre på størrelsen af den her gruppe, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er jo både lavet betydelige reformer, som havde til formål især at nedbringe antallet på førtidspension, der er gjort meget for at forbedre indsatsen over for de øvrige grupper, og vi har jo også haft en bragende højkonjunktur," siger Jørgen Søndergaard til Momentum.
Eksperterne er overvejende enige om, at det er stærkt alvorligt med udsigt til, at vi vil få brug for alle de ledige hænder på arbejdsmarkedet, som vi overhovedet kan opdrive.
Lykkes det ikke, så giver det problemer for velfærdsstaten, forklarer Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere formand for regeringens velfærdskommission.
"Grundlæggende afhænger det danske velfærdssamfund af en høj beskæftigelsesandel. Det sætter derfor den øvrige del af velfærdssamfundet under pres, at så mange ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi vi så bliver nødt til at finde pengene et andet sted," siger Torben M. Andersen til Momentum.
Det Konservative Folkeparti har siddet i regering over halvdelen af undersøgelsesperioden.
Og her erklærer politisk ordfører og tidligere socialminister Henriette Kjær sig også stærkt utilfreds med stilstanden.
"Jeg forstår det simpelthen ikke. Der er måske en tendens til at opgive folk lidt for nemt. Når man har nogle ordninger, kan de måske animere nogle sagsbehandlere og mennesker til at finde sådan en ordning for at få styr på deres liv. Og det kan selvfølgelig være svært som sagsbehandler med mange komplekse sager at finde noget andet til vedkommende. Men det skal vi altså blive bedre til fremover," siger Henriette Kjær.