Trusler mod blandt andet kongehuset og Amalienborg, fik i et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg sat en 45-årig nordjyde bag tremmer til foreløbig den 11. juni.
Manden har også truet både ordensmagten og en bankdirektør, skriver nordjyske.
”Bombetrussel, død klokken 00.01 den 1. januar 2021, ihjelspringer jeg Amalienborg i tusind stykker med en bombe, og alle i Kongehuset bliver dræbt.
Med venlig hilsen Julemanden".
Sådan lød det i et brev, som den 45-årige nordjyde har erkendt at have skrevet og sendt til Københavns Politi på Hovedbanegården i København i slutningen af december 2020.
Hans dna er også blevet fundet på brevet.
Endnu værre lød en trussel, som Nordjyllands Politi modtog i begyndelsen af februar.
Her blev alle politifolk truet med at blive skudt og parteret fra top til tå.
Endelig har Spar Nords direktør modtaget en dødstrussel mod ham og hans familie.
Manden forklarede i Retten, at han ikke har noget imod dronningen eller kongehuset.
Han er bare sur på politiet - og på Spar Nord, men han kunne ikke forklare hvorfor.
Den 45-årige er fængslet i de næste fire uger, da dommeren vurderede, at der er risiko for, at manden kunne finde på at lave lignende lovovertrædelser.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.