Belinda Munk har kæmpet sig igennem fire år med svære depressioner og er nu ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Men de fire års sygdom koster hende mere end 8.500 kroner om måneden.

Det er forskellen før skat på den almindelige elevløn, som 43-årige Belinda Munk får, og så voksenelevlønnen, som man normalt kan få, hvis man er over 25 år, når man begynder på en erhvervsuddannelse. Hendes elevløn er 10.380 kr. om måneden før skat.

- Jeg gør som samfundet forlanger ved at tage en uddannelse efter fire års sygdom. Men jeg føler mig sat i klemme, for jeg får en elevløn på 7.833 kroner efter skat, og det kan jeg ikke leve for. Så jeg er bange for, at økonomien kommer til at spænde ben for min uddannelse, siger hun til Avisen.dk.

Kendte ikke sine muligheder

Hvis Belinda Munk skulle have voksenelevløn, skulle hun have haft et års beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet i løbet af de seneste fire år. Det har hun ikke haft, fordi hun har været sygemeldt med depression.

Men selvom hun ikke lever op til overenskomstens krav for at kunne få voksenelevløn, så kunne hun faktisk godt have fået det alligevel, forklarer Finn Holst Villadsen, som er chefkonsulent i FOA’s A-kasse.

Ufaglærte ledige som Belinda Munk kan nemlig tage en erhvervsuddannelse igennem voksenlærlingeordningen, hvor de får voksenelevsatsen og praktikstedet får et tilskud på 40 kroner i timen fra kommunen. Men den mulighed kendte Belinda Munk slet ikke til.

NYHEDER

Læs også:

Trods millionsatsning: Vigtig ordning halveret

- Jobcenteret burde have vejledt hende om den ordning. Men det her med at bevilge uddannelse til ledige er desværre ikke noget, jobcentrene bruger så meget, siger Finn Holst Villadsen.

Selvom både arbejdsgiverne og fagforbundene er enige om, at voksenlærlingeordningen er en af de bedste værktøjer til at opkvalificere ledige og ufaglærte til faglærte, er antallet af personer, der bruger ordningen, halveret fra 2008 til 2016.

For at kunne bruge voksenlærlingeordningen kræver det, at en virksomhed stiller en elevplads til rådighed, forklarer Bjarne Bo Larsen, der er jobcenterchef i Belinda Munks kommune Brøndby.

- Det var der ikke i dette tilfælde. Men jeg kan ikke svare på, hvorfor jobcenteret ikke har spillet en mere opsøgende rolle, siger han og opfordrer Belinda Munk til at henvende sig til jobcenteret igen.

Hverken penge til mad eller medicin

Indtil da står Belinda Munk tilbage med 7.833 kroner om måneden efter skat. Når hun har betalt alle de faste udgifter, har hun ikke flere penge tilbage til sin medicin eller til mad og tøj til sig selv og hendes søn på 12 år, som bor ved hende hver anden uge.

- Venner og familie donerer mad til os, jeg skal nærmest tigge, og jeg har været med ude at skralde, fortæller hun.

Det, Belinda Munk er mest ked af, er, at hendes søn mest går i genbrugstøj, der af og til er plettet og hullet.

- Jeg kan ikke købe nogen ting til min søn. Han har lige haft fødselsdag, og der fik han nogle penge i gave. Dem måtte jeg bede ham om at købe tøj for. Det passede ham ikke, siger hun.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen

Økonomien presser Belinda Munk så meget, at hun igen gik ned med en depression og var sygemeldt i tre måneder under sin første praktik. Hun er derfor ved at tage den første praktik om på en ny praktikplads.

- Jeg har også haft sygedage på den nye praktikplads. De er smadder søde, og det er et godt sted jeg er, men det presser mig psykisk, at jeg hele tiden skal kæmpe for, at der er mad på bordet til min søn, siger hun.