Under bunker af murbrokker ligger 40 mennesker stadig indespærret, efter en fematagers bygning i dag kollapsede i Beirut, Libanon.
Redningsarbejdere har allerede bjærget to lig efter tragedien. Den ene af disse var en kun 15-årig pige.
Indtil videre er det lykkedes at redde ti mennesker levende ud af den faldne bygning.
Vidner beskriver, at dusinvis af mennesker går rundt oven på den styrtede bygning og leder efter overlevende.
Røde Kors er også tilstede. De og redningsarbejderne har angiveligt instrueret de tilstedeværende i at være så stille som muligt, så man kan høre nødråb fra de, der stadig ligger spærret inde.
Det er endnu uklart, hvorfor bygningen pludseligt kollapsede, men ifølge Daily Mail, er området fyldt med gamle, usikre byggerier. Så det er sandsynligt, at bygningen simpelthen blot har givet efter for den dårlige konstruktion.
Kilde: Daily Mail