Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
3Fs formand Per Christensen opfordrer Folketinget til at handle hurtigt, gribe ind og redde planerne om et vigtigt bioraffinaderi i Holstebro:
- Både oppositionen, Venstres gruppeformand og de konservatives energiordfører er uforstående over for afslaget til Måbjerg-anlægget. Derfor må der være gode, parlamentariske muligheder for at handle hurtigt og sikre finansieringen.- Der er tale om et på mange måder vigtigt projekt. Det vil bidrage til den grønne omstilling og sikre tusinder af job-muligheder uden for landets traditionelle vækstcentre - og oveni bane vejen for en lovende dansk satsning på bio-økonomi. - Det vil være håbløst forkert at betragte Måbjerg-anlægget som et rent lokalt projekt, som de berørte kommuner og forsyningsselskaber skal kunne løfte alene. Staten må - i den ene eller anden form - være garant for, at den grønne omstilling ikke rammes af et nyt tilbageslag.- De børsnoterede virksomheder DONG og Novozymes har været klar til at investere i projektet, og det dokumenterer projektets kommercielle potentiale. - Før sommerferien blev man politisk enige om at kræve anden generations biobrændstoffer i benzinen. Det vil sikre et marked for Måbjerg-anlægget, så restprodukter fra jordbruget kan erstatte fossile brændsler.- Derfor vil det være helt uforståeligt, hvis embedsmænd på Slotsholmen skal spænde ben for et så nyskabende projekt, der skulle omdanne restprodukter til grøn strøm, varme, biogas og anden generations bioethanol.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.