Vestre Landsret besluttede i dag, at beviserne mod en 39-årig mand i sagen om millionrøveri mod Danske Bank er så stærke, at han kan fængsles.
Manden blev ellers fremstillet i grundlovsforhør i Århus i går, og her besluttede dommeren at løslade manden.
Men den beslutning var Vestre Landsret ikke enig i. Derfor rykkede Østjyllands Politi ud og anholdte manden onsdag.
Den 39-årige er mistænkt for at have deltaget i kuppet mod Danske Banks fordelingscentral nær Århus sidste år. Gerningsmændene stak af med 26 millioner kroner.