Under hvert deres bur, beskyttet mod rovdyr, ligger 36 livløse kroppe til skue. De er blevet doneret til videnskaben og skal nu følge naturens gang og nedbrydes, som kroppe nu engang gør det.
Ligene er placeret på en såkaldt ‘body farm’, en slags videnskabelig kirkegård, hvor et hold amerikanske forskere har holdt øje med dem i 21 dage fra dødstidspunktet og taget prøver af hud fra ansigt og hofte samt jorden omkring ligene.
Prøverne viser, hvordan sammensætningen af mikroorganismer i et lig ændrer sig dag for dag. Ved at analysere dem har forskerne udviklet en model, der kan bestemme dødstidspunktet i op til 21 dage efter et dødsfald.
Det skriver Videnskab.dk.
Modellen, der benytter sig af maskinlæring, kan få betydning for fremtidens retsmedicinske videnskab og hjælpe efterforskere med at opklare mordsager. 21 dage er nemlig langt over grænsen for, hvornår man i dag kan bestemme dødstidspunktet.
Den nye metode udnytter, at det ikke er de samme mikroorganismer, der er til stede, lige efter vi dør, som når kroppen er nået længere i nedbrydningsprocessen. Det forklarer specialkonsulent ved Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet Marie-Louise Kampmann.
Det viste sig, at det præcis samme sæt af omkring 20 forskellige slags nedbrydende mikroorganismer dukkede op i alle 36 lig, og de enkelte mikroorganismer ankom endda på ligene på de samme tidspunkter i den 21 dage lange observationsperiode, selvom ligene lå ude forskellige steder og på forskellige årstider.
Kort sagt: Med den nye model kan forskerne forbinde en given sammensætning af mikroorganismer med et bestemt tidspunkt i nedbrydningsprocessen og dermed anslå, hvor lang tid personen har været død.
- Det er især interessant, at den her teknik tilsyneladende virker på tværs af forskellige klimaer, fortæller Marie-Louise Kampmann og henviser til, at de 36 lig blev placeret tre forskellige steder, hvor klimaet er tempereret eller halvtørt.
Marie-Louise Kampmann pointerer dog et par ting, man skal være opmærksom på:
- Man ved ikke, hvordan ligets bakterieflora så ud fra ‘begyndelsen’, og det gør metoden en smule usikker,« siger hun og tilføjer, at metoden heller ikke tager højde for BMI, der ellers også spiller ind.
På nuværende tidspunkt kan vi ikke direkte bruge teknikken til noget i Danmark, men det åbner for muligheden for, at vi i fremtiden kan bestemme dødstidspunktet over en længere periode, end vi kan i dag, hvor vi kun kan bestemme tidspunktet op til nogle få dage efter. Det vil være en hjælp for fremtidig efterforskning, forklarer Marie-Louise Kampmann.
- Det er et stort, grundigt studie med mange kroppe og meget data og helt sikkert noget, jeg vil kigge nærmere på, afslutter forskeren til videnskab.dk.