Mindst 30 mennesker er blevet kvæstet, da to sporvogne tirsdag kolliderede i centrum af den hollandske regeringsby, Haag.
Ambulancer og busser kører tilskadekomne til sygehusene til behandling, oplyser nyhedsbureauet ANP.
En sporvogn er kørt op bag i en anden i nærheden af Hollands Spoor-station, og mellem 30 og 35 mennesker er kommet til skade, skriver ANP.
Årsagen til sammenstødet og omfanget af de tilskadekomnes kvæstelser er ikke umiddelbart kendt.
/ritzau/AFP