En 24-årig kvinde er blevet anholdt i Roskilde.
Politiet mistænker hende for at stå bag den bombetrussel, der klokken 13.30 blev ringet ind til rådhusets omstilling.
Politiet har hele eftermiddagen været i gang med at gennemsøge rådhuset for en eventuel bombe.
700 medarbejdere blev evakueret, og de er blevet sendt hjem for i dag.
Kvinden, der er fra Roskilde-området, er i øjeblikket ved at blive afhørt af politiet.
"Det, som er interessant nu, er at høre, hvad hun har at berette, og hvad et eventuelt motiv måtte være," siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 News.