Ritzau
Opdateret kl. 18:34
En 19-årig mand er natten til lørdag fundet dræbt af flere knivstik i Vejle.
Klokken 01.00 fik politiet et opkald om fundet af en livløs mand i en passage i området mellem Nørre Torv, Kalkbrænderivej og parkeringshuset Trondur.
Det var den 19-årige, der lå i passagen. Og selv om der blev ydet førstehjælp, afgik han ved døden på stedet. Han døde ifølge en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi som følge af "nogle knivstik".
Vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen oplyser sendt lørdag eftermiddag, at politiet melder noget ud om sagen i løbet af aftenen.
Området omkring drabsstedet blev afspærret natten til lørdag. Efterforskere, teknikere og hunde indsamlede natten igennem spor i området, hvor den unge mand blev fundet. En retsmediciner har også været på gerningsstedet.
En 72-årig kvinde overhørte muligvis episoden i passagen, fortæller hun til Vejle Amts Folkeblad.
- Det lød vredt. Så kom der pludselig en underlig lyd, som om et skateboard kørte igennem porten, og så blev der stille. Det virkede meget mystisk det hele, siger hun til avisen.
Området "har altid været slemt", og der er meget uro i området, lyder det fra kvinden. Hun beskriver nabolaget som et pusherkvarter.
Politiet arbejder fortsat på at finde ud af, hvad der er sket, og hvad motivet til drabet kan være.
- Det er tidligt i efterforskningen, og der er endnu ikke foretaget anholdelser af mistænkt eller mistænkte gerningsmænd, oplyste politiet i pressemeddelelsen lørdag morgen.
Sydøstjyllands Politi har indtil videre - af hensyn til efterforskningen - ikke villet oplyse yderligere om drabet. Den almindelige borger i Vejle har efter politiets opfattelse ingen grund til at være utryg som følge af drabet, understreges det i pressemeddelelsen.
De pårørende til den 19-årige er underrettet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.