Dødstallet stiger og stiger i Japan efter det voldsommeste jordskælv i landets historie.
Det japanske nyhedsbureau Kyodo skriver nu, at dødstallet frygtes at være op imod 1.700 mennesker.
Samtidig samler opmærksomheden sig om atomkraftværket Fukushima. 210.000 mennesker er ind til videre evakueret fra området omkring værket.
Det lyder dog nu fra de japanske myndigheder, at reaktoren i den bygning som kollapsede efter ét af de over 100 efterskælv skal være indtakt. Det afblæser de allerværste scenarier for katastrofens videre udvikling, skriver AFP.
Over 3.400 bygninger er styrtet sammen som følge af jordskælvet, som var 1.000 gange stærkere end det, der sidste år ramte Haiti.