Haiti står efter orkanen Matthew i en dyb humanitær krise, som kræver et "massivt svar" fra det internationale samfund, siger FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon.
- Mindst 1,4 millioner mennesker har behov for nødhjælp. En del steder og byer er næsten helt forsvundet fra landkortet, siger FN's generalsekretær.
Op mod 400 mennesker er blevet bekræftet dræbt, men tallet ventes at stige markant, når nødhjælpsarbejdere når frem til svært tilgængelige områder.
Ifølge Reuters beregninger på basis af oplysninger og tal fra lokale myndigheder, er antallet af dræbte på over 1000.
I det ekstremt fattige land er mere end 300 skoler ødelagt eller svært beskadiget.
- Det samme gælder madlagre og høstudbytte i mange områder, siger Ban Ki-moon.
I området Grande Anse i den sydvestlige del af Haiti, der blev ramt direkte af orkanen, er ødelæggelserne enorme. 198 blev dræbt, 97 blev kvæstet og 99.400 er efter uvejret blevet indkvarteret i midlertidige nødlejre.
Over 175.500 er i nødlejre andre steder i landet.
Jean-Luc Poncelet, som er Haitis repræsentant i WHO, siger efter et besøg i lufthavnen i den hårdt ramte by Jeremie, at situationen efter stormen er "virkelig katastrofal."
- Alting går meget langsomt, når man ikke har nogen kommunikationsmidler - ingen radio, ingen telefon, ingen veje og når end ikke en helikopter kan lande, siger han.
Mange indbyggere frygter kolera, som var skyld i omkring 10.000 menneskers død efter det voldsomme jordskælv i Haiti i 2010.
På hospitalet i den sydlige by Port-a-Piment er der ifølge Reuters allerede registreret en drastisk stigning i antallet af koleratilfælde.
Her tog lægerne mandag imod et væld af nye patienter, der var helt livløse efter at have kastet voldsomt op.
- Oversvømmelser og stillestående vand giver perfekt grobund for vandbårne sygdomme som kolera. For hver dag, der går, øges risikoen for nye udbrud, siger Marc Vincent fra Unicef.
/ritzau/AFP