13-årig pige fundet myrdet ved Stockholm

Pigen blev slået ihjel lørdag eftermiddag i Täby nord for den svenske hovedstad. To mænd er anholdt.

En 13-årig pige er blevet dræbt i Täby nord for Stockholm. To mænd på henholdsvis 28 og 32 år er pågrebet af politiet og er sigtet for mord og meddelagtighed til mord.

Drabet på pigen fandt sted i en lejlighed i en boligblok i den centrale del af Täby. Ifølge politiets presseansvarlige, Anders Gillander, pågår de tekniske undersøgelser fortsat søndag morgen. Han ønsker ikke at give yderligere detaljer om drabet.

/ritzau/TT

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.