Når Vestre Landsret i Aalborg ikke vil idømme faren i Rebild-sagen forvaring, så betyder det ikke nødvendigvis, at han slipper billigere end i byretten. Og sammenligner man med tidligere misbrugsdomme, er Rebilddommen historisk streng.

Selv om en forvaringsdom i princippet er uden tidsbegrænsning, så bliver langt de fleste forvaringsdømte løsladt på et tidspunkt. Ifølge straffeloven kan en forvaringsdømt løslades allerede efter tre år.

Derudover får forvaringsdømte i løbet af deres afsoning mulighed for uledsaget udgang og overførsel til åbent fængsel eller en af kriminalforsorgens pensioner, nøjagtig ligesom personer der er idømt en lang tidsbegrænset straf.

I befolkningen er mange dog af den opfattelse, at en forvaringsdom er det samme som indespærring for altid. Men det er langtfra tilfældet.

Forvaringsdømte afsoner deres straf i Anstalten ved Herstedvester. Her har fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo tidligere fortalt til Ritzau, at en forvaringsdømt i gennemsnit opnår samme rettigheder til frihed, som en person idømt fængsel i mindst 12 år.

Hos anklagemyndigheden er der desuden den kutyme, at man i sager, hvor man skal vælge mellem forvaring og tidsudmålt straf, ofte går efter en tidsbestemt straf, hvis straffen ligger oppe omkring fængsel i 14 til 16 år.

Det er, fordi en så lang straf ofte vil holde den dømte bag tremmer i længere tid end en forvaringsdom.

Dommen over Rebild-faren er historisk streng, når man sammenligner med andre sager om misbrug af børn.

Kort før jul i 2011 idømte Vestre Landsret en mand 11 års fængsel i den såkaldte Brønderslevsag. Også dengang ændrede landsretten en forvaringsdom afsagt af byretten.

I den såkaldte Esbjerg-sag blev en far i slutningen af 2011 idømt syv års fængsel. I Tøndersagen, hvor en far blev dømt for blandt andet at have udlånt sin datter til sex med andre mænd, lød straffen på 10 års fængsel.

I en sag fra 2010 blev en mand fra Nakskov idømt 10 års fængsel for gennem en årrække at have udnyttet sin datter til børneporno.

/ritzau/