Atrieflimren, som de fleste kender som hjerteflimmer, er en alvorlig tilstand, der øger risikoen for både hjertesvigt og stroke. En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet slår nu fast, at sygdommen vil ramme langt flere af os i de kommende år.
I 2022 levede omkring 175.000 danskere med sygdommen, men frem mod 2040 forventes det tal at vokse til over 274.000 personer. Det svarer til en stigning på mere end 50 procent.
Problemet er dog, at sygdommen ofte gemmer sig bag helt almindelige hverdagsskavanker. Det kan gøre det svært for den enkelte at opdage, at noget er galt med hjertet.
Vær opmærksom på kroppens signaler
– Mange oplever få eller ingen symptomer, og sygdommen kan derfor gå ubemærket hen. Men atrieflimren er alvorligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på signaler som hjertebanken, svimmelhed eller uforklarlig træthed, siger Nicklas Vinter, postdoc ved Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet.
Atrieflimren er i dag den mest udbredte af de store hjertekarsygdomme. Faktisk forventer forskerne, at nye tilfælde af hjerteflimmer hos danskere over 65 år vil overstige det samlede antal af både hjertesvigt og blodpropper i 2040.
Det er en udvikling, der bekymrer forskerne, da sygdommen har store personlige omkostninger. En patient med atrieflimren mister i gennemsnit to år af sin forventede levetid.
Flere lever med slidte hjerter
Årsagen til stigningen er paradoksalt nok, at vi er blevet bedre til at redde liv. Når vi overlever andre sygdomme, når vi en alder, hvor hjertet begynder at vise tegn på slid.
– Vi er blevet bedre til at behandle mange af de hjertesygdomme, som tidligere var livstruende. Som konsekvens lever en aldrende befolkning med mere eller mindre slidte hjerter. Samtidig ser vi desværre flere med risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt og diabetes, forklarer Nicklas Vinter.
Behov for nye løsninger
Den store stigning vil lægge et massivt pres på de danske hospitaler. Flere vil få brug for løbende kontrol og livslang behandling med blodfortyndende medicin for at undgå alvorlige følgevirkninger.
Nicklas Vinter mener, at vi er nødt til at tænke nyt, hvis vi skal bremse udviklingen og hjælpe de mange nye patienter.
– Udfordringen er, at vi i dag har en blind vinkel i forebyggelsen af atrieflimren, hvor indsatsen primært retter sig mod den enkelte og har begrænset effekt. Skal udviklingen bremses, kræver det brede, samfundsbaserede løsninger, der gør f.eks. sunde valg lettere, siger Nicklas Vinter.