Zimbabwes oppositionsleder Morgan Tsvangirai opgiver nu sit forsøg på at få annulleret resultatet af sidste måneds valg.
Det bekræfter hans parti, Movement for Democratic Change, MDC. Ifølge en talsmand fra partiet, betragter Tsvangirai fortsat valgresultatet, der sikrede veteran-præsidenten Robert Mugabe endnu fem år ved magten, som unfair.
- Premierministeren har trukket sin sag tilbage, siger talsmanden fra MDC, Douglas Mwonzora.
Fredag i sidste uge indledte advokater, der arbejder for Morgan Tsvangirais parti, en sag ved landets forfatningsdomstol omkring det omstridte valg.
Partiet mente, at valget burde annulleres, og at der burde afholdes et nyt, på grund af mange uregelmæssigheder på valgdagen og trusler fremsat mod mange vælgere af Mugabes parti Zanu pF.
/ritzau/AFP