Din mor og jeg har besluttet, at Jens skal arve den fødrende gård. Men bare rolig Peter, spisebordet det synes vi, du skal have.
Tusinder
af gårdejere, håndværkere og virksomhedsejere har med den nye arvelov,
der blev vedtaget fredag, fået løst et mangeårigt problem med
generationsskifte. Det skriver Jyllands-Posten.
De
nye regler giver fortabte rigmandssønner langt ringere kår end hidtil,
fordi de giver deres forældre mulighed for stærkt at begrænse deres
arv, og i stedet efterlade det meste af formuen til deres
yndlingsdatter eller -søn. For eksempel vil en håndværksmester eller gårdejer i sit testamente kunne sikre sig, at et udvalgt barn arver forretningen eller gården, mens de øvrige børn kun arver en mindre del.
På den måde undgås det, at familieejede virksomheder tømmes for værdier. De
nye regler betyder for eksempel, at en far med virksomhed til en samlet værdi
på 25 millioner kroner og med en personlig opsparing på blot en million kroner, kan testamentere hele virksomheden til ét barn, mens de øvrige børn må dele den resterende million.
Ifølge
underdirektør i Nordea, Mia Aamund, vil de nye regler kunne forhindre,
at tusinder af virksomheder ribbes helt for værdier, når ejerne dør.
- Hidtil har virksomhedsejere kun kunnet råde over halvdelen af deres formuer i deres testamente, og den regel har været økonomisk livstruende for mange virksomheder, siger Mia Aamund til Jyllands-Posten.
- Det er et problem, som mange har forsøgt at komme udenom ved at begunstige for eksempel det ældste barn i kostbare livsforsikringer. Men sådanne konstruktioner har været yderst vanskelige at gennemføre, fortsætter hun.
Også landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke hilser ifølge avisen de nye regler velkommen, fordi de sikrer, at gode landbrug ikke splittes for alle vinde, når ejerne dør.