Talentløse landsbytosser og virkelighedsfjerne wannabees får fredag efter fredag knust deres drømme for åben skærm i X Factor.
Og programmet balancerer på kanten af, hvad der er forsvarligt at vise for de mindste seere, mener adjunkt Stine Liv Johansen, der forsker i børns lege- og mediekultur på DPU, Aarhus Universitet.
"I vores familie har vi talt meget om, at der er forskel på at grine med og af andre. Og det er den balance, som programmet er ved at være ude over," siger hun til Nyhedsbureauet Newspaq.
Stine Liv Johansen, der står bag forskningsprojektet 'Seere i bleer' har to børn på otte og 11 år.
Og efter at have set X Factor med børnene har hun oplevet, at de er begyndt at rappe til hinanden som den bedstemor, der stillede op til audition i programmet og rappede for at imponere sit barnebarn.
"Det var sjovt, men også tåkrummende pinligt. Og det vil utvivlsomt havne på YouTube, hvor hendes barnebarn kommer til at se det. Derfor synes jeg godt, man som forælder kan snakke med sine børn om, hvor man synes, grænserne går for, hvordan andre bliver fremstillet," siger Stine Liv Johansen.
Programmet er uden tvivl et samtaleemne i mange af landets skolegårde. Men der er ingen dokumentation for at påstå, at X Factor-programmet fører til øget mobning i landets skolegårde.
Alligevel er det en god ide at forklare børnene, at programmet er en "leg", og at dommerne har nogle andre grænser for, hvordan man taler til hinanden, end hvad der normalt er rimeligt, mener professor Niels Egelund, leder af Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).
"Man kan snakke med børnene om, at sådan taler man ikke til dagligt, og at det skal man ikke rende rundt og gøre i skolegården. Der er et hårdt sprogbrug i programmet, og der kan det være fornuftigt at forklare børnene, at det er som led i en leg. Det vil de fleste børn godt kunne forstå," siger han.