Regn og blæst slår ind i hovedet på Caroline Wozniacki. Alligevel et smil, da hun stiller sig foran fotografen, som har lokket hende med op på taget af en ni-etagers bygning med kun et glasrækværk mellem hende og alle Københavns tage. Og det endda selvom den 16-årige tennisspiller hverken bryder sig om regn, blæst eller højder.

Egentlig paradoksalt, at Caroline Wozniacki lider af højdeskræk, når man tænker på, hvor målrettet hun stiler mod toppen af tennisverdenen.

Indenfor i tørvejr, hurtigt billede af, hvad der gør Wozniacki anderledes, klar til at nå sine mål, også de største. Ingen tøven, ingen tvivl, kun et smil og en hurtig række af ord, når hun fortæller om, hvorfor hun er så god til at spille tennis.

»Min hjerne fungerer optimalt. Jeg tænker rimeligt godt, når jeg spiller. Det er det, jeg vinder mest på. Jeg kan hurtigt finde ud af, at, hvis jeg spiller bolden her, så skal den derover på den næste bold. Jeg finder de bedste løsninger. Jeg løber godt, min fysik er i orden. Desuden har jeg viljen til at vinde og træne hårdt, alt kombineret,« siger Wozniacki.

Nyhedsbureauet DNY møder hende ved en prisoverrækkelse, hvor hun hædres for sine resultater i 2006, juniormester i Wimbledon og også en turneringssejr blandt seniorerne. I øjeblikket er hun rangeret som nummer 230 på verdensranglisten, men målsætningen går langt videre.

Bedre end nummer 230
»Jeg er bedre end til at ligge som nummer 230, men det tager sin tid at komme derop. Jeg er først lige begyndt at spille senior-turneringer, så jeg håber da på, at min rangering forbedrer sig hele tiden. Jeg synes selv, at jeg er blandt verdens 100 bedste. Men jeg har brug for lidt mere erfaring og at spille nogle flere kampe. Jeg har da slået flere spillere, der har ligget nummer 30 eller 40 på listen. Jeg skal bare spille godt, så kan jeg sagtens følge med.«

Selvom ordene stråler af selvtillid, er de hverken fulgt af arrogance eller hovmod. Caroline Wozniacki virker som sådan én, mentaltrænere kunne skrive en manual ud fra. Fuld af lige dele selvtillid og ydmyghed. Ingen tvivl om, at hun er på vej mod stjernerne med benene solidt plantet på jorden.

»Mit næste mål er at blive en bedre tennisspiller og udvikle mit spil. Det er det første, jeg tænker på, og ellers vil jeg gerne blive en af de bedste i verden og vinde en Grand Slam-turnering som senior. Det, føler jeg, er realistisk.«

I en alder af bare 16 år har hun taget springet fra junior til at være med blandt seniorerne. Et liv med 200 dage om året ude til turneringer, et liv væk fra familie og venner på hoteller, hvor Wozniacki bor sammen med spillere, der har været med på den professionelle tennis-tur i flere år og er ældre end hende.

Min far er altid med
»Jeg er en af de yngste. Hos juniorerne sidder de fleste nede i lobbyen på hotellet og snakker med hinanden og sådan. Hos seniorerne er det mere sådan, at folk tager deres kamp seriøst og spiller om point og penge. De er meget mere fokuserede og tænker ikke så meget over det sociale liv.«

Alligevel synes Wozniacki, at det ikke har været svært at skifte til at spille mod seniorerne.

»Jeg har fået en masse af nye udfordringer. Set noget nyt og oplevet noget nyt. Det er ikke så socialt som på junior-turen, og folk er ikke på min alder. Så det gør jo en forskel. Men det har jeg det fint nok med, for jeg har mange venner og veninder herhjemme, og jeg har altid min far med mig.«

Men 200 dage væk fra hjemmet kan være hårdt, når man kun er 16 år.

»Det kan godt være hårdt at være væk hjemmefra så lang tid, at være væk fra venner og familie og mors mad og fars mad, men så nyder man det også mere, når man er hjemme, tror jeg.«

Et liv blandt verdens største tennisstjerner har da også sine fordele.

Roddick og Nadal er ret flinke
»Jeg har snakket meget med Anastasia Myskina, som ligger nummer 10 i verden. James Blake og Andy Roddick og Rafael Nadal, de er ret flinke. De er også meget sjove, især drengene, de er ret skøre, finder på alle mulige underlige ting. Pigerne er rigtig søde og flinke. Og der er meget, man kan snakke med dem om. Jeg synes, at Kim Clijsters er rigtig sød. Hun har altid gang i et eller andet. Hun er skør, hun kan finde på alle mulige ting, klæde sig ud, sminke sig i hovedet og alt sådan noget. «

Ifølge Wozniacki er de største stjerner faktisk dem, der går mindst op i at konkurrere.

»Når man kommer op og spiller de store turneringer, tager folk det meget stille og roligt og nyder den tid, de har. Når man spiller de mindre turneringer, er det mere sådan noget med; jeg taler ikke med dig, fordi jeg skal spille i morgen mod dig eller din veninde. Ved de store turneringer er der mere socialt liv end ved de små.«

At wozniacki pludselig går op og ned af de spillere, hun længe har set op til, er hun ved at have vænnet sig til.

Fik hjælp fra Federer
»Jeg tænker ikke så meget over det mere. I starten var det sådan; åh! Clijsters, åh! Hingis åh! Alle de andre. Men nu er det helt normalt. Jeg kan huske, at jeg kom til at løbe ind i Federer. Jeg havde lige købt nogle ting, og så løb jeg op på mit værelse, fordi de var ved at falde ud af hånden på mig. Så løb jeg lige ind i ham. Men han hjalp mig med at samle tingene op, så det synes jeg, var meget fint.«

Selvom tennis fylder meget i hendes liv, og hun aldrig har prøvet at drikke en øl, føler Wozniacki, at hun ikke har gået glip af meget ved at satse så meget på tenniskarrieren.

Nej til fester, rygning og alkohol
»Jeg går ikke til fester, drikker ikke og ryger ikke. Men det har jeg det fint nok med, for jeg hader røg, og jeg kan ikke lide alkohol, så det er ikke noget problem. Jeg kan sagtens finde tid til at gå i biografen, og jeg har masser af tid til både det ene og det andet.«

Modsat de fleste spillere på den professionelle tennis-tur har Wozniacki også fundet tid til at begynde på gymnasiet.

»Jeg føler, at jeg har brug for noget andet ved siden af. Og så synes jeg, at det er sjovt at gå i skole og få nye venner og veninder, og der sker altid noget. Jeg føler ikke, at det går ud over min tennis. Det ville være for hårdt for mig ikke at lave noget i de timer, hvor jeg ikke spiller. For jeg spiller jo kun tennis tre eller fire timer ud af de 24 timer, jeg har i døgnet. Så der ville være mange timer, som ville gå til spilde.«

I det hele taget minder Caroline Wozniackis liv mere om en almindelig dansk piges, end det liv tennisverdenens største stjerner lever.

»Nogle tennisspillere bliver dyrket som stjerner. Det er noget, der følger med, og det kan man ikke undgå. Det er bare noget, man tager, som det kommer. Penge er slet ikke noget, jeg tænker på. Jeg går efter at spille tennis, og det er det, jeg rigtig godt kan lide, så jeg tænker ikke på, at nu kan jeg tjene så og så mange penge. Det har jeg slet ikke styr på. Men jeg har da et drømmehus og en drømmebil,« siger Wozniacki.

Hverken drømme om penge og prestige, men glæden ved selve spillet er det, der driver Wozniacki fremad. Sådan har det været lige siden, hun begyndte med at spille tennis som syv-årig.

»Jeg begyndte at spille tennis, fordi jeg gjorde alt, hvad min storebror gjorde. Han spillede fodbold, og så ville jeg også spille fodbold, men min far syntes, at det var en sport for drenge. Så prøvede han at lokke min storebror til at spille lidt tennis bare for sjov. Så ville jeg også prøve det, og så var det så sjovt, at jeg stod tre fire timer om dagen og spillede op mod en mur,« siger Wozniacki.

Næste store mål er kvalifikationen til Australian Open til januar, hvor hun skal vinde tre kampe for at nå ind i hovedturneringen.

Fakta om Caroline Wozniacki:

Født:11 juli, 1990 i Odense.
Bopæl: Farum.
Idoler: Martina Hingis og Steffi Graf.
Højde: 177 centimeter.
Vægt: 58 kilo.