Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fraråder gravide at rejse til områder, hvor der aktuelt er udbrud af zikavirus, som mistænkes at kunne medføre alvorlige skader på fostre.
Ifølge WHO er seksuel overførsel af smitten "relativt almindelig".
- Gravide kvinder, hvis sexpartnere bor eller rejser i områder med udbrud af zikavirus, bør anvende prævention eller afholde sig fra sex under graviditeten, skriver WHO.
På et pressemøde i FN-organisationen siger direktør Margaret Chan, at der er meldinger om smittede i alle verdensdele.
Amerikanske sundhedsmyndigheder har allerede frarådet gravide at rejse til Brasilien i forbindelse med sommerens OL i Rio de Janeiro.
Hvis kvinder alligevel vælger at tage til OL, bør de først tage en tur forbi deres egen læge og nøje følge anvisninger for at undgå myggestik i løbet af rejsen, skriver nyhedsbureauet dpa.
Zikavirus er myggebåren, og den mistænkes at være skyld i, at der i flere sydamerikanske lande har været en stor stigning i antallet af børn, der bliver født med unormalt små hoveder og små hjerner.
Studier peger i retning af sammenhængen mellem zikavirus og unormalt små hoveder, men det er endnu ikke videnskabeligt bevist ifølge WHO.
Virusset er i de fleste tilfælde stort set harmløst med influenzalignende symptomer til følge, men risikoen opstår, hvis den vordende mor bliver smittet inden fødslen.
WHO havde tidligere sagt, at zikavirusset ikke udgør en trussel mod sommer-OL.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.