Skrevet af Sara Zankel, saza@avisen.dk
Annatilde Kruse Skov på halvandet år er et af de mange børn, der konstant bliver syge i daginstitutionerne. På under et år har hun fået penicillin fire-fem gange.
»Hun har altid været sund og rask, men siden hun begyndte i vuggestue, har hun hele tiden været syg,« fortæller hendes mor Stina Kruse Skov.
Generelt er danskernes forbrug af penicillin og andet antibiotika steget eksplosivt i de seneste år. Vi propper os nu årligt med knap 46 ton antibiotika – en stigning på 20 procent i forhold til for ti år siden. Og meget af medicinen giver vi til vores børn.
Vuggestuepesten
I lægekredse har den megen sygdom blandt børnene ligefrem fået et navn: vuggestuepesten.
I lægekredse har den megen sygdom blandt børnene ligefrem fået et navn: vuggestuepesten.
»Ude hos de almindelige læger udskrives det meste antibiotika til børn med for eksempel luftvejsinfektioner. Det er det, vi kalder vuggestuepesten, fordi børnene i institutionerne hele tiden smitter hinanden«, siger Niels Højby, overlæge og professor ved mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet.
Det problem kender Annatildes mor Stina Kruse Skov alt til.
»Nede i vuggestuen har de alle sammen konstant snotnæser, kun afbrudt af ganske korte pauser. Når én er syg, er de det alle sammen,« siger hun.Alle
undersøgelser viser, at børnenes mange sygedage hænger sammen med det antal kvadratmeter, de får at boltre sig på. Børn, der passes i private dagplejer, er for eksempel mindre syge end børn i institutioner, da der her typisk er mere plads til børnene.
Også pædagogernes forbund, BUPL, kender fænomenet.
»Mange institutioner har alvorlige problemer med indeklimaet, fordi der simpelthen er for mange børn på stuerne. Luften er tætpakket med luftbårne bakterier, vira og støv, og så er det klart, at børnene bliver syge«, siger Niels Bang, arbejdsmiljøkonsulent i pædagogernes forbund, BUPL, og peger på, at hygiejnen i institutionerne også er et problem.
»Man har skåret ned på alle områder inden for daginstitutioner – også rengøringen. Det betyder, at der ligger støv i hjørnerne ,og at legetøjet er fuldt af savl og snot«. Sådan er det også nede i Annatildes vuggestue.
»I min datters vuggestue vasker de kun legetøjet én gang om året. det er faktisk ikke voldsomt lækkert«, siger Stina Kruse Skov, der understreger, at det ikke er pædagogernes skyld. Det handler om manglende ressourcer.