En langvarig indlæggelse på sygehuset med dystre udsigter for at blive behandlet - alt sammen på grund af en simpel infektion. Det er skrækscenariet, hvis flere bakterier bliver resistente overfor antibiotika, uden at nye typer antibiotika findes.
Da ethvert forbrug af antibiotika fremmer resistensudvikling blandt bakterier, bekymrer det overlæge ved Statens Serum Institut, Robert Skov, at forbruget af antibiotika i Danmark ikke er faldet fra 2010 til 2011.
- Vi har haft en væsentlig stigning i forbruget på næsten 30 procent, når vi ser på de sidste 10 år. Forbruget er heldigvis ikke steget meget fra 2010 til 2011, men da forbruget i 2010 var rekordhøjt, kan man vælge at sige, at det stadig ligger uændret meget højt, forklarer Robert Skov.
En lille epidemi af kold lungebetændelse både i vinteren 2010 og 2011 kan forklare en del af antibiotikaforbruget, men kun en del.
Derfor er et nationalt antibiotikaråd ved at lave nye retningslinjer for at begrænse lægernes brug af midlet, og derudover har læger siden foråret skulle angive hvilke slags infektioner, de vælger at udskrive antibiotika til.
- På den måde regner vi med at få mere viden om, hvornår lægerne vælger at udskrive antibiotika. For at kunne give vejledning om, hvor brugen af antibiotika er for høj, er det nødvendigt at få mere viden, forklarer overlægen.
I Danmark er situationen ikke særlig alvorlig endnu, men hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet, kan det hurtigt ændre sig, mener Robert Skov.
- I øjeblikket begynder vi på verdensplan at se bakterier, som er særdeles vanskelige at behandle. Og i nogle tilfælde ser vi også bakterier, som vi faktisk ikke er i stand til at behandle, fortæller han.
Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er antibiotikaresistens blevet en af verdens alvorligste trusler mod menneskers sundhed.
/ritzau/