Roeren Henrik Stephansen vinder VM-guld i letvægtssinglesculler. VM-triumfen i Sydkorea er Stephansens tredje titel i træk.
Franskmanden Jeremie Azou besejrede Henrik Stephansen i semifinalen, og Azou lagde ud som lyn og torden i finalen. De to har udkæmpet flere intense dueller i denne sæson.
Efter 500 meter var Henrik Stephansen på tredjepladsen - Azou første med næsten en hel bådlængde ned til Stephansen, mens den senere ungarske bronzevinder havde kilet sig ind imellem dem.
Henrik Stephansen overtog føringen halvvejs, førte med halvandet sekund, da de forreste roede ind til de sidste 500 meter.
Jeremie Azou øgede farten og pressede en overgang Henrik Stephansen, men danskeren svarede igen og vandt suverænt foran Azou.
/ritzau/