Forstanderne for landets 60 sprogskoler for indvandrere kritiserer søndag danskprøven for at være strammet så meget, at op imod halvdelen af ansøgerne ikke kan bestå den. Men hverken regeringspartierne eller Dansk Folkeparti har intentioner om at slække på kravene:
- Vi er ikke stødt på noget, der tyder på, at prøven er for svær, og sprogskolerne har ikke henvendt sig til os, som de nok burde, hvis de ser et problem. Vi synes, at det vigtigste for at opnå dansk statsborgerskab er, at man kan sproget, siger Venstres indfødsretsordfører, Gitte Lillelund Bech til Avisen.dk.
Sprogskolerne påpeger, at mange er velintegrerede og kan arbejde og fungere i landet, selvom de ikke kan bestå testen. Er det ikke nok?
- Nu taler vi jo om dansk statsborgerskab. Det er ikke noget, vi giver for sjov, og vi vægter altså, at man skal kende det danske sprog for at opnå statsborgerskab.
De Konservative ser heller ingen grund til at overveje, om danskprøven er blevet urimeligt svær, efter at det er blevet obligatorisk at bestå Dansk 3 istedet for blot Dansk 2.
- Nej. Det er en forudsætning for at få dansk statsborgerskab, at man kan tale, læse og forstå dansk. Det er et ufravigeligt krav. At nogle arbejder og fungerer i landet, gør ingen forskel. De kan jo blive her – mange af dem resten af livet – på en opholdstilladelse. Men et statsborgerskab skal man gøre sig fortjent til. Det er en påskyndelse af, at man har bevist, at man virkelig gerne vil – blandt andet ved at have lært sproget, siger De Konservatives indfødsretsordfører, Tom Behnke, der også er formand for Indfødsretsudvalget.
Formanden for Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Thorkild Dam, fastholder dog sin kritik. Han mener ikke, man kan sidestille muligheden for opholdstilladelse med et dansk statsborgerskab.
- Det er lige præcis det, der er problemet. Man vil have dem til at acceptere at være andenrangsborgere i forhold til alle os andre. Nogle kommer jo hertil uden særlig gode boglige forudsætninger, men udfører alligevel et godt stykke arbejde, stifter familie og ønsker at blive danske statsborgere. At de nu ikke kan blive det, er et rigtig dårligt signal at sende, hvis man ønsker at være et inkluderende samfund, siger Thorkild Dam til Avisen.dk.
Læs mere om prøven her: