Det lyder som en madopskrift, tag lidt fra det røde og lidt af det blå, men det er et forslag til en holdbar økonomisk redningsplan.
Tidligere overvismand Peter Birch Sørensen skriver i dag i en kronik i Berlingske, at S-SF og VKO's økonomiske redningsplaner bør kombineres. Således at forårets efterlønsreform og de 12 minutter kombineres i en samlet pakke i kampen mod økonomiske problemer.
Både regeringen og oppositionens plan for at løse Danmarks langsigtede økonomiske problemer indeholder en løsning, hvor danskerne skal arbejde mere. Hvad enten det er 12 minutter længere, eller flere år på arbejdsmarkedet.
Fagøkonomerne er enige i, at de økonomiske udfordringer i et stort omfang skal løses ved, at danskerne arbejder mere.
Peter Birch Sørensen mener således at de to økonomiske strategier ikke er alternativer, som man absolut skal vælge i mellem.
"De supplerer derimod hinanden på glimrende vis. Hvis man vil væk fra blokpolitikken, så lad os dog kombinere de to strategier, så vi for alvor kan få Danmark op af hængedyndet," skriver han i Berlingske.
Kilde: berlingske.dk